Sturridge: Jeg er klar til at møde Man City

Redigeret March 30 i Oddsbonusser
På lørdag tager Manchester City imod Liverpool på Etihad Stadium, og her forventes det at blive et brag af et opgør mellem de to nordengelske hold.

image
City ligger i øjeblikket på førstepladsen i Premier League tabellen, mens Liverpool har placeret sig på en 10. plads med 17 point. For mere information om de to hold, kan du læse om fodbold online.

Forud for opgøret har angriber Daniel Sturridge meldt ud, at han er kommet over sin knæskade og er klar til at møde Premier League førerne lørdag aften.

Den 26-årige Sturridge vendte tilbage til sin første fulde træning med Liverpools førstehold tirsdag. 

Det bliver samtidig første gang, at den engelske angriber kommer til at spille under ny manager Jürgen Klopp, som kom til Anfield i oktober 2015.  

”Jeg er i form og klar til at begynde. Det kommer til at blive fantastisk for mig,” udtaler Sturridge ifølge Goal.com.

”Det har været spændende under den ny manager. Han har været rigtig dygtig.”

”Jeg har været tilbage til træning i de sidste par dage nu. Jeg trænede med ham, da han lige var ankommet.”

I 2015/16 sæsonen har Sturridge kun haft to kampe hvor han har spillet i alle 90 minutter. 

Tilbage i oktober løb spilleren ind i en uheldig knæskade, og er altså først vendt tilbage til The Reds truppen nu. Det er han glad for, og han glæder sig til at arbejde mere sammen med tyske Klopp.

”Det er spændende at være i klubben lige nu, og jeg nyder at arbejde sammen med ham og se hans fodboldstil,” lyder det fra Sturridge.

”Det er vigtigt for os at forstå, hvad han vil have os til at gøre.”

”Premier League er den bedste liga i verden, i forhold til konkurrence,” tilføjer englænderen, som tror Liverpool kan slutte i toppen af tabellen, hvis holdet vedligeholder deres tempo denne sæson.

”Der er hold i Premier League i år, som man ikke havde set komme. Og jeg synes at det hele har været mere åbent nu, end nogensinde.”

”Der er ikke nogen rigtige favoritter til at vinde titlen eller slutte i top 4 i år. Det hele vil afhænge af, hvem der er mest overensstemmende i spillet,” siger Sturridge til slut.

Klopp: Skal stadig tænke over det

Jürgen Klopp, der tidligere har trænet det tyske tophold Borussia Dortmund, er endnu ikke sikker på, om han vil risikere Sturridge’s form mod Manchester City. 

”Han er så fit som han kan være, efter hans lange pause. Selvfølgelig er han ikke på de 100%, så nu må vi se,” udtaler Jürgen Klopp ifølge The Guardian.

”Jeg er nødt til at tænke over det. Hans kvalitet er enestående, men alle har brug for træning.”

”I dag havde han sin tredje fulde træning med holdet, efter fem ugers pause. Som angriber kan fem minutter være nok (til at blive påvirket i en kamp, red.). Vi får se,” tilføjer den 48-årige træner.

Kampen mellem Manchester City og Liverpool spilles lørdag aften klokken 18.30. 
Log in eller Registrér for at kommentere.